HOME esse 850 esse 990
 

JMarine – leasing, køb og selvhenter

 

For de kunder, der ønsker sig en Esse men ikke ønsker at betale båden kontant, er der flere muligheder.

Vi har fra flere sider oplevet interesse for leasing af esse-bådene, derfor tilbyder vi nu både leasing mulighed og traditionel finansiering ved købekontrakt til vore kunder.

Nedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige muligheder, ligsom du kan se eksempler med beløb, så du kan se forskellen i kroner.

 

Leasing

Leasing kan være et alternativ til finansiering, hvis den månedlige ydelse skal endnu længere ned.

JMarine samarbejder med Fleggaard Leasing, hvilket giver den fordel at leasingydelsen pålægges tysk moms, da Flegggard er et tysk baseret selskab. Du får som kunde en helt ny båd og er ikke afhængig af at båden skal ligge en tid i Tyskland eller lignende.

Fleggaard Leasings betingelser for lystbåde er leasing over 6 år og 20% i ekstraordinær 1. gangs ydelse. Leasingaftalen kan opsiges af kunden med udgangen af et år, hvert år frem til udløb af aftalen. Ved udløb af aftalen har kunden mulighed for at købe båden ud til en favorabel pris. Leasingydelsen inkluderer forsikring*.

 

Pris-eksempel med 20% 1. gangsydelse og leasing i 6 år:

Pris for standard båd (inkl. dansk moms)

550.000 DKK

Ekstraordinær 1. gangs ydelse (inkl. moms)

109.100 DKK

Månedlig leasingydelse inkl. forsikring (inkl. moms)

(heraf forsikring 411 DKK)*

5.302 DKK

Frikøb af båd efter leasingperiode (ex. moms)

(Man kan vælge 19% tysk moms, hvilket kræver at båden skal en tur om Tyskland, eller 25% dansk moms)

231.065 DKK

* (Selvrisiko i eksemplet er 14.880 DKK - gælder også klub-kapsejladser, men ikke større regattaer hvor selvrisikoen er dobbelt op).

Finansiering

Finansiering af købekontrakt er den finansieringsform de fleste kender og anvender. Man betaler en udbetaling, typisk 20% af købssummen, og afdrager derefter resten af købesummen over en årrække, typisk op til 8 år for en ny lystbåd.

Vi anbefaler Maritim Finans, som har mange års ekspertise i netop finansiering af både.

Pris-eksempel med 20% udbetaling, resten over 8 år, variabel rente (8,45%)

Pris for standard båd (inkl. dansk moms)

550.000 DKK

Udbetaling (inkl. moms)

110.000 DKK

Månedlig ydelse (inkl. moms)

6.321 DKK

Delebåd

Da Esse 850 er bygget med fokus på fornøjelsesture og kapsejlads frem for ferieture, er den specielt velegnet til at et mandskab kan dele en båd og dermed få fuld fornøjelse for færre penge.

Man kan forestille sig at fire personer deler en båd, så man stadig kan sejle konkurrencedygtig kapsejlads selvom én måske er forhindret til en aftenmatch. Dermed forøges sejlglæden per investeret krone væsentligt og alle parthavere vil føle en forøget udnyttelse af det forholdvist lille beløb.

JMarine er behjælpelig med at udarbejde aftaler mellem anpartshaverne. En aftale der er med til at sikre, at man kan skifte ud i partner kredsen på en retfærdig og på forhånd fastlagt måde, og som bygger på princippet om solidarisk hæftelse.

 

Eksempel på deleleasing for fire personer, priser pr. person:

Pris for standard båd (inkl. dansk moms)

550.000 DKK

Ekstraordinær 1. gangs ydelse (inkl. moms)

ca. 27.000 DKK

Månedlig leasingydelse inkl. forsikring (inkl. moms)

(heraf forsikring ca. 100 DKK)*

ca. 1.325 DKK

Frikøb af båd efter leasingperiode (ex. moms)

ca. 58.000 DKK

* (Selvrisiko i eksemplet er ca. 3.750 DKK - gælder også klub-kapsejladser, men ikke større regattaer hvor selvrisikoen er dobbelt op).

Selvhenter besparelse på 40.000 kr

På grund af EU-reglerne, kan du ved at hente båden selv i Schweiz, spare forskellen mellem dansk og tysk moms, samt naturligvis transportudgifterne til JMarine.

EU-harmonisereingen gør, at der skal betales moms ved import til det første land, som båden indføres i. Så når en båd importeres til Danmark med gennemrejse i Tusyskland, kan man fuldt lovligt slippe med at betale 19% i moms.

Der er ikke tale om den almindeligt kendte finte med at købe en "brugt" ny båd der har ligget tre måneder i vandet osv, men en helt legal metode til at få sin drømmebåd en hel del billigere.

Lægger man dertil besparelsen for transporten oveni, er prisen 40.000 kr mindre end for en standard-leveret båd. JMarine kan desværre ikke tilbyde at hente båden, da det ville ebtyde et brud på reglerne.

En anbefaling vil være at få båden leveret i forbindelse med en af Esse 850 CUP- regattaerne.